Medaljer

Sølvmedaljen "Hæderspris for lang og tro tjeneste"

Sølvmedaljen for lang og tro tjeneste tildeles efter indstilling af en landboforening, familielandbrugsforening eller af en brancheorganisation til medarbejdere indenfor jordbruget, der har vist særlige evner og flid i et eller flere til landbrug, havebrug, skovbrug og maskinstation hørende fag samt medarbejdere på rådgivningskontorer, der arbejder for de omtalte grupper, og som alle har præsteret lang og tro tjeneste – gennem mindst 25 år.

Historien om medaljen: Medaljen er indstiftet i begyndelsen af 1800-tallet.

Der uddeles et begrænset antal medaljer årligt. Medaljen præges i sølv og ledsages af et diplom.

Sølvmedaljen "Den fortiente til ære"

Sølvmedaljen den ”Den Fortiente til Ære” hører til selskabets mere sjældne medaljer.

Her belønner Landhusholdningsselskabet en særlig fortjenstfuld indsats inden for det praktiske landbrug samt inden for det landbrugsfaglige oplysningsarbejde og lignende.

Der uddeles i gennemsnit 3-5 medaljer årligt. Medaljen er i sølv og ledsages af selskabets diplom.

Historien om medaljen: I 1780 blev det besluttet at lade bekoste et medaljestempel til en ny medalje, bestemt især for sådanne gode borgerlige handlinger, der ikke kunne henføres til blot økonomisk flid, og for hvilke indskrifterne på de eksisterende medaljer ikke var passende; den kom til at bære navn af selskabets 3. medalje og havde indskriften ”Den Fortiente til Ære”.

Sølvmedaljen ”Den Fortiente til Ære” tildeles efter indstilling fra en landboforening, familielandbrugsforening eller af en brancheorganisation.

Den store sølvmedalje "Beviis for en god borgers udviiste patriotiske Fliid"

Den "Store Sølvmedalje", der bærer inskriptionen Beviis for en god borgers udviiste patriotiske Fliid er indstiftet i 1770, året efter Landhusholdningsselskabets oprettelse.

Den "Store Sølvmedalje" hører til en af selskabets og landbrugets helt store hædersbevisninger, der kun uddeles i helt særlige tilfælde til personer, der på en innovativ måde har biddraget til det danske landbrugs fremme.

Medaljen er i de seneste 12 år kun uddelt få gange - i 2001 til Jens Freudendahl, JF-fabrikken, i 2003 til Henning Laursen, Bogballe, i 2007 til adm. direktør Klaus Aa. Bustrup, Landbrugsraadet, i 2009 til centerleder Niels Erik Hansen, Heden & Fjorden og fabrikant Kaj Pedersen, Dal-Bo A/S, i 2012 til direktør Kurt Hjortsholm, Sejet Planteforædling, hvilket fortæller lidt om niveauet.

Ærespriser

Der kan efter vurdering i selskabets præsidium uddelels enkelte "Ærespriser" for særlig fortjenstfuld indsats for dansk jordbrug.

En af Landhusholdningsselskabets første handlinger efter stiftelsen i 1769 var at udlove præmier i forbindelse med blandt andet prisopgaver, opfindelser, og lignende for at opmuntre personer til at gøre en ekstra indsats for derigennem at få gang i udviklingen af landbruget.

Præmiesystemet blev første gang beskrevet i 1770 og rummede såvel medaljer som pengepræmier. Den første præmieuddeling fandt sted den 29. januar 1771, altså få år efter selskabets oprettelse i januar 1769.

I starten af selskabets historie var det almindeligt at uddele sølvbægre (sølvpokaler), som med inskriptioner fortalte til hvem og hvorfor bægret var uddelt. Der var dengang en rangorden i form af 6 ordener – 1. orden havde den fornemste inskription.

Da sølvbægrene var dyre at fremstille, gik man mere og mere over til medaljer. Den første medalje, som uddeltes, var sølvmedaljen for ”Fliids og vinskibeligheds belønning til fædrenelandets bedre flor” og den lidt mindre ”Beviis paa en god borgers udviiste patriotiske fliid”, som i ganske særlige tilfælde uddeles i nutiden.

I 1780 kom yderligere en medalje til nemlig selskabets 3. medalje ”Den fortiente til Ære” der blev uddelt i både guld og sølv. Sølvmedaljen uddeles også i dag – ca. 5 om året til personer, der har gjort en særlig fortjenstfuld indsats inden for landbruget.

For at understøtte de uddelte hædersbevisninger fik selskabet i 1776 autorisationspatent på udfærdigelse af diplomer, som vi kender i dag i en lidt moderniseret udgave. Diplomet styrkede man yderligere i 1811, da man vedtog, at alle medaljer skulle være forsynet med vinderens navn, således at medaljen ikke kunne misbruges.

I 1793 forøgede man sølvmedaljens størrelse (vægt) således, at sølvværdien svarede til det pengebeløb, som medaljen kunne ombyttes med. Det var dog ikke en ombytning, der blev gjort brug af.

I 1834 indførtes endnu en medalje efter landøkonom Albrecht Thaer. I 1859 kom så selskabets sidste medalje den såkaldte Collin-medalje til minde om gehejmeraad Collin’s fortjenester for dansk landvæsen og Landhusholdningsselskabet i årene 1809-1855.

Til orientering kan oplyses, at der er skrevet mange bøger om Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og dets hædersbelønninger.

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab ser det som en stor ære at videreføre selskabets eftertragtede hædersbelønninger.

Herunder er hædersbevisninger givet forskellige år.

• Hædersbevisninger i 2024
• Hædersbevisninger i 2023
• Hædersbevisninger i 2022
• Hædersbevisninger i 2021
• Hædersbevisninger i 2020
• Hædersbevisninger i 2019
• Hædersbevisninger i 2018
• Hædersbevisninger i 2017
• Hædersbevisninger i 2016
• Hædersbevisninger i 2015
• Hædersbevisninger i 2014
• Hædersbevisninger i 2013
• Hædersbevisninger i 2012
• Hædersbevisninger i 2011