Sølvmedaljen "Den fortiente til ære"
Sølvmedaljen den ”Den Fortiente til Ære” hører til selskabets mere sjældne medaljer.
Her belønner Landhusholdningsselskabet en særlig fortjenstfuld indsats inden for det praktiske landbrug samt inden for det landbrugsfaglige oplysningsarbejde og lignende.
Der uddeles i gennemsnit 3-5 medaljer årligt. Medaljen er i sølv og ledsages af selskabets diplom.
Historien om medaljen: I 1780 blev det besluttet at lade bekoste et medaljestempel til en ny medalje, bestemt især for sådanne gode borgerlige handlinger, der ikke kunne henføres til blot økonomisk flid, og for hvilke indskrifterne på de eksisterende medaljer ikke var passende; den kom til at bære navn af selskabets 3. medalje og havde indskriften ”Den Fortiente til Ære”.
Sølvmedaljen ”Den Fortiente til Ære” tildeles efter indstilling fra en landboforening, familielandbrugsforening eller af en brancheorganisation.