Redaktionelt forord

Fungerer landbrugsmarkederne?

De senere års meget svingende priser på landbrugsprodukter har skabt en debat om, hvorvidt markederne fungerer tilstrækkeligt effektivt.

Også den politiske vilje til at lade markedet og markedskræfterne være mere bestemmende på landbrugsområdet har været aftagende. Når krisen kradser, beskæftigelsen er under pres, eller de stigende fødevarepriser truer med at skabe uro og ustabilitet, er der flere eksempler på, at nyprotektionisme dukker op. Ved at afskærme sig fra de internationale markeder kan man holde de indenlandske priser i ro, men det gør blot verdensmarkedet endnu mere ustabilt og volatilt.

Også på de helt nære markeder kan der opstå ufuldkommenheder: Priserne i værdikæden fra landmand til forbruger forløber ikke symmetrisk, og der er tegn på manglende pristilpasning, store tidsforskydninger og perioder med stigende avancer i visse led. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarer det ved manglende konkurrence i bl.a. korn-brødværdikæden. Markedet fungerer altså ikke optimalt.

Der er også sat spørgsmålstegn ved, om markedsmekanismerne - hvis de ellers findes og fungerer - kan løse alt og hurtigt genskabe balance. Det seneste tiår har netop været kendetegnet ved både faldende landbrugsstøtte, mere handelsliberalisering og mere markedsturbulens og volatilitet. Mere frihandel har altså ikke fjernet ustabiliteten på landbrugsmarkederne. Er der en sammenhæng mellem på den ene side afvikling af landbrugsstøtten og på de anden side de 2-3 fødevarekriser, som vi har haft de sidste 5-6 år?

Man skal være meget varsom med indgreb i landbrugsmarkederne - risikoen for at stabilisere priserne på et for højt niveau er stor, og i mange tilfælde vil man blot overvælte problemerne til de internationale markeder. Historien viser også, at det er meget vanskeligt - både politisk og økonomisk - at styre internationale landbrugsmarkeder.

Det kan dog også være farligt blot at lade markedskræfterne bestemme alt: Både landbrugsproduktion og landbrugshandel er under pres i disse år. Med alt for små lagre, stigende befolkningstal og øget velfærd - og større anvendelse af landbrugsarealer til energiformål - bliver markederne meget følsomme over for selv små udsving. Ingen - måske ud over spekulanter - har interesse i disse ustabile priser på landbrugs- og fødevarer, men der er ikke tegn på, at markedsmekanismerne alene kan fjerne ustabiliteten.

I dette nummer af Tidsskrift for Landøkonomi har vi for første gang en fagfællebedømt artikel. At en artikel er fagfællebedømt betyder, at to fagligt kompetente personer på de relevante fagområder har gennemlæst og kvalitetssikret artiklen. I praksis har to personer ved en anden forskningsinstitution fået artiklen på forhånd. Der er tale om en anonym kvalitetssikring, idet hverken bedømmere eller forfatter kender hinanden.

At en artikel er fagfællebedømt betyder ikke, at den kun kan læses af en snæver kreds af forskere. Det er stadigvæk ambitionen, at artiklerne i Tidsskrift for Landøkonomi skal kunne læses og forstås af en bred målgruppe - og herunder hører både landmænd, rådgivere, forskere, embedsmænd og erhvervslivet generelt.

Fagfællebedømte artikler vil fremover være markeret med ** i indholdsfortegnelsen.

Den første artikel er Pristransmission i fødevarekæden: Relationerne mellem forbrugerpriser og råvarepriser i landbruget. Artiklen handler netop om, at der er tegn på, at landbrugs- og fødemarkederne i Danmark ikke fungerer perfekt: Prisernes udvikling i værdikæden fra landmand til forbruger er ikke ensartet, og der er tegn på manglende pristilpasning, store tidsforskydninger og perioder med stigende avancer i visse led.

Det er et generelt fænomen i EU, at pris-transmissionen i fødevarekæden er forsinket.

Det er det dog kendetegnende, at pristransmissionen og prisrelationerne er meget forskellig fra land til land i EU. Både asymmetrien, tids-lags og prisniveauer varierer - mere eller mindre systematisk. Det konkluderes imidlertid, at detailprisstigningerne på brød har været relativt høje i Danmark.

I den næste artikel stilles spørgsmålet: Andelsselskaber og institutionelle investorer: Kan de samarbejde fremover? Spørgsmålet har fået fornyet relevans, idet flere af de store danske andelsselskaber - i deres søgen efter at finansiere fremtidig vækst - har overvejet mulighederne for at hente kapital fra pensionsfonde og andre institutionelle investorer. I artiklen understreges det, at behovet er oplagt, de fælles fordele er til stede, men der er også potentielle interessekonflikter. Der har gennem tiden været adskillige eksempler på, at institutionelle investorer og andelsselskaber har været aktionærer i samme selskab, men erfaringerne er blandede - og primært negative.

Derfor er interessant at se, om de institutionelle investorer stadig „slikker sårene“, eller om „sårene er lægt“ - og om andelsselskaberne er helt klar til at dele ejerskab og ledelse for at få adgang til tålmodig og risikovillig kapital.

Den sidste artikel har titlen Økologisk landbrugspolitik - Komparative erfaringer og teoretiske implikationer og er skrevet af Carsten Daugbjerg, Jan Holm Ingemann og Kim Mannemar Sønderskov. Artiklen er baseret på et forskningsprojekt om landbrugspolitik til fremme af økologisk landbrug. Der er indsamlet erfaringer fra en række lande, og der foretages en række sammenligninger og analyser. Det konkluderes bl.a., at staten bør tage aktivt del i udviklingen af de økologiske markeder, da det er den mest effektive måde at skabe tillid til økologiske varer blandt forbrugerne. Det understreges endvidere, at tillid til mærkeordninger er essentiel for udvikling af markeder for økologiske varer. Også i denne artikel spiller markedets betydning og ufuldkomne markeder således en vigtig rolle.

God læselyst.

Ph.D., cand. agro & merc. Henning Otte Hansen (ansvarshavende redaktør) Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet