Redaktionelt forord

Opbrud eller mobilisering

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er inde i en periode med betydelige tegn på forandringer og opbrud: Landbrugsloven er ændret, og dermed er den hidtidige beskyttelse af selvejet blevet lempet. Efter kriseårene i 2008 og 2009 er dansk landbrug ved at genfinde en lidt mere stabil kurs, men erfaringerne og refleksionerne fra de foregående år bliver brugt til gennemgribende ændringer i de hidtidige opfattelser af rentabilitet, kreditværdighed og økonomisk bæredygtighed i landbruget. I fødevareindustrien har andelsprincipper været til debat, og måske er 120 års udvikling af andelsejerskabet ved at stå ved en afgørende skillevej.

I den globale fjerkræsektor sker der en kraftig udvikling, hvor landmandens rolle efterhånden er helt marginaliseret. Landmanden er mange steder blot fjerkræindustriens forlængede arm, hvor der ikke er levnet meget plads til eget initiativ eller selvstændighed. I en parentes bemærket var 2010 også året, hvor Rose Poultry blev opkøbt af finske kapitalinteresser, og dermed er hele den danske fjerkræindustri nu udenlandsk ejet.

Opbrud kan også dog også medføre mobilisering. Det er netop i kriseperioder, at der ofte sker nyudvikling, som kan skabe fornyet konkurrenceevne og vækst.

I dette nummer af Tidsskrift for Landøkonomi er der flere eksempler på, at landbrugs- og fødevareerhvervet er i opbrud – og at nye radikale tiltag er under overvejelser.

Fra og med dette nummer af Tidsskrift for Landøkonomi ændres konceptet en smule. Der vil således fremover være plads til tre kategorier af artikler:

1. Korte artikler, som analyserer eller kommenterer aktuelle problemstillinger
2. Længere, mere faglige men formidlende artikler – som det hidtidige koncept
3. Videnskabelige pre-reviewed artikler – som dog stadig har en bred interesse for den danske landbrugs- og fødevaresektor.

Det ændrede koncept vil forhåbentligt også medføre, at flere har tid og lyst til at bidrage med artikler fremover.

Første artikel i dette nummer af Tidsskrift for Landøkonomi har titlen » Kreditvurdering af danske landmænd i praksis«. Artiklen er skrevet af cand. oecon. agro. Margit Søndergaard Jakobsen og er et sammendrag af hendes kandidatafhandling på KU-LIFE, (tidligere: Landbohøjskolen).

Baggrunden er, at den finansielle krise har betydet, at bankerne og realkreditinstitutterne siden sommeren 2008 er blevet mindre risikovillige i forhold til at låne penge ud til blandet andet landbruget. I den henseende har det været interessant at undersøge, hvilke kriterier og metoder der indgår i pengeinstitutternes kreditvurdering af de danske landmænd samt, om der i forbindelse med den finansielle krise er sket en ændring eller skærpelse af kreditvurderingen. Dertil er det undersøgt, om man kan rangere de anvendte kreditkriterier i forhold til, hvilke der er vigtigst. Hertil er der desuden lavet en analyse af landbrugets økonomiske situation for hermed at foretage en vurdering af, om de danske landmænd reelt er blevet mindre kreditværdige i forbindelse med krisen.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i interviews med nøglepersoner fra forskellige danske banker og realkreditinstitutter, landmænd og konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning.

Konklusionen er, at der i dag er meget mere vægt på landmandens evne til at skabe en indtjening og skabe likviditet samt drive bedriften på en omkostningseffektiv måde, hvor fokus før finanskrisen var rettet mere mod størrelsen af landmandens egenkapital.

Derudover mener landmændene og rådgiverne, at der er sket en del ændringer på det mere praktiske niveau i kreditvurderingen, idet der generelt stilles større krav til dokumentation på alle områder samtidig med, at der er sket en skærpelse af kravene til landmandens økonomiske forhold, landmandens aktive risikostyring samt de mere personlige evner og kompetencer.

Pengeinstitutterne mener ikke, at der er blevet ændret væsentligt på deres kreditpolitik, men at de måske til gengæld er begyndt at agere inden for den kreditpolitik, som de hele tiden har haft – også før finanskrisen kom.

Den anden artikel har titlen: Andelsejet til debat: Modernisering, forandring, mobilisering eller ophør? Baggrunden er, at andelsejet har været meget debatteret i 2010. Det skyldes ikke mindst, at de to store andelsselskaber, Arla og Danish Crown, har analyseret mulighederne for at blive omdannet aktieselskaber.

Debatten blev dog langt fra noget endeligt opgør med andelstanken.

Der er ingen tvivl om, at behovet for yderligere vækst vil vise, at den rene andelsselskabsmodel kan have sine begrænsninger. Dette gælder især, når det drejer sig om vækst via internationale investeringer, og netop internationale investeringer er en nødvendig og uundgåelig måde at vokse på i de kommende år.

Debatten har imidlertid også været med til at mobilisere mange andelshavere. Mange ser først andelsselskabernes styrker, når nogen truer med at forandre eller svække andelsselskaberne.

Alt i alt har debatten synliggjort, at andelsselskaber kan have visse begrænsninger i en meget global og konsoliderende verden, men at andelsselskaber også giver landmænd og andelshavere en lang række fordele, som styrker deres konkurrenceevne.

I den tredje artikel stilles spørgsmålet: Er der stadig brug for et fødevareministerium? Baggrunden er, at i flere og flere lande bliver de traditionelle landbrugsministerier udvandede, ændrer form eller nedlægges helt – det sidste skete for nyligt i Holland, som ellers er en af verdens allerstørste eksportører af landbrugsvarer. Spørgsmålet er derfor, om Danmark stadig har brug for et fødevareministerium. I artiklen nævnes en række fordele og ulemper.

I den fjerde artikel argumenteres der for, at de danske slagterier er tvunget til at vokse. Vurderingen er, at de danske svineslagterier er kommet ind i en vækstklemme, hvor det er blevet vanskeligere at vokse via såvel organisk vækst som via fusioner og opkøb. De danske andelsselskaber – og herunder ikke mindst andelssvineslagterierne – har gennem mange år har skabt international konkurrenceevne og vækst gennem indenlandske fusioner, og fortsat vækst er nødvendig – uanset fremtidig ejerformer – for at bevare den internationale konkurrenceevne.

I den femte artikel stilles spørgsmålet:Var spekulation årsagen til fødevarekrisen? Spekulation nævnes mere og mere som en årsag til den seneste fødevarekrise. I artiklen vises det, at andre årsager sandsynligvis var langt vigtigere, og at spekulation næppe har den store betydning for fødevarekrisen og prisernes himmelflugt på lidt længere sigt. Spekulation ændrer ikke grundlæggende på udbud og efterspørgsel, og spekulation giver mere et signal om forventningerne til de fremtidige priser. Blandt eksperter er der dog stadig stor uenighed om spekulationens betydning.

Den sidste artikel har titlen: Den globale fjerkræindustri – koncentration og globalisering.Den globale fjerkræsektor gennemlever i disse år store forandringer – og koncentration og globalisering er to meget markante udviklingstræk.

Den globale fjerkræsektor er – om nogen anden – påvirket af den globalisering, som præger verden i disse år. Liberalisering af den internationale fødevarehandel, udnyttelse af stordriftsfordele, omkostningsforskelle, sundhedsaspekter, integration af kæden fra jord til bord – og mange andre forhold – har spillet ind i denne globaliseringsudvikling. Samtidig er der en kraftig strukturudvikling i retning af færre, større og mere globalt orienterede fjerkræslagterier. Den vertikale integration – koordineringen fra jord til bord – forstærkes. Den vertikale integration bliver i stigende grad bagudrettet – det vil sige, at det er fjerkræslagterierne, som står for koordineringen og har den største indflydelse i forhold til fjerkræproducenterne.

God læselyst!

Ph.D., cand. agro. & merc. Henning Otte Hansen (ansvarshavende redaktør) Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet